Vælg en side

Energi gel – et vigtigt redskab til at nå dine mål!

Gel til træning kan hjælpe med at forbedre din ydeevne, reducere træthed og forbedre dit generelle træningsresultat. Hvorfor?

Energi gels indeholder energi – kulhydrater, som er kroppens primære kilde til glukose. Glukose optages i musklerne som glykogen og er det brændstof din krop har brug for til intens og/eller langvarig træning. Simple kulhydrater fordøjes hurtigt, og bidrager samtidig til genopretning af normal muskelfunktion efter et træningspas med høj intensitet, eller flere timers udholdenhed. Derfor kan en energigel med fordel anvendes både før, under og efter træning – både for at sikre bedst mulig performance og optimal restitution.

Gels indeholder kulhydrater i en koncentreret og tyktflydende form, og da det er nemt og hurtigt at indtage på farten, foretrækkes det af mange cyklister og løbere – det er hurtigere at sluge en gel end at bruge tid på at spise en bar. Og det er noget, især i race situationer, eller for mig personligt under løb, der er nemmere end at indtage en bar.

Energigeler kommer i mange forskellige mærker, mange forskellige smagsvarianter og konsistens, men fælles for dem alle er, at de typisk indeholder ca. 23-27g kulhydrat pr. gel.

Du skal være obs på, at nogle geler indeholder koffein, mens andre er uden – det er igen også en smagssag. Har du effekt af koffein, så kan det være en fordel at indtage en gel med koffeinindhold, så du oplever den opkvikkende boost af dét oveni energien.

Nederst i artiklen kan du finde mine favorit geler – som jeg har brugt til de fleste af mine Marathon og IRONMAN races.

Triathlon træner

Artiklen er skrevet af Camilla Lykke, personlig træner og triatlet

Energi gel

Do’s & don’t med energi gel

  • Aldrig gør noget til et løb eller race, som du ikke har øvet eller prøvet i træning.
  • Det behøver ikke smage dårligt! Prøv forskellige mærker og smagsvarianter og find ud af, hvad der passer bedst til dig!
  • Sæt dig ind i, hvor meget du bør indtage.
    Kræver din træning energiindtag, hvor meget, hvornår, hvordan og hvad med til race – spar med din træner, hvis du har sådan én, eller læs mere i indlægget her.

Der er stor forskel på konsistens og smag i de forskellige energigeler
Du kender måske, at du har fået stukket en gratis gel i hånden til et løb engang, og den smagte helt forfærdeligt, og nu forbinder du alle geler med dén smag, men det behøver altså ikke smage helt forfærdeligt.

Nogle geler mere tyktflydende, andre tynde og mere vandede, mens en tredje kan være mere gelé-agtig. Det er en smagssag, hvad man er til – og alt efter i hvilken sammenhæng man skal bruge dem kan de noget forskelligt. Nogle geler kræver vand til indtagelse, hvilket ikke er et problem, hvis man fx indtager den under cykling, hvor man som regel vil have vand i dunken lige ved hånden.
Men er det på en løbetur, kan det være en udfordring, da man ikke altid har vand i nærheden, når man skal indtage en gel.

Energi gel
Energigeler

Hvilken energigel skal man vælge?

Til et løb kan man sagtens time det sådan, at et indtag bliver planlagt efter vanddepoterne, men er det ikke muligt – fx i træning, hvor man er langt hjemmefra eller bare ikke har vand til rådighed, skal man nok være opmærksom på at vælge en gel, som er tyndere i konsistensen, så den ikke kræver vand for at få det ned.

For nogen kan det være et irritationsmoment, hvis gelen er for tynd, og det smatter ud over det hele, når man åbner den, og for andre ikke (hvis man kan styre det ;)) – det hele handler om præferencer og vane, og den eneste måde man kan finde den rigtige, er ved at prøve sig frem. Nogle mærker er også begyndt at lave mere brugervenligt emballage, som er meget nemmere at åbne uden det smatter ud over det hele.

På samme måde gælder det smag. Det er individuelt, og mens nogen foretrækker appelsin- eller frugtsmag, vil andre helst have en smagsneutral version.

Derfor bruger jeg disse geler

Personligt kan jeg godt lide at variere, selvom jeg tit er en repeat type. Men det kom sig nok af, at jeg efter IRONMAN i København i 2018, udelukkende havde kørt geler ind med cola smag på samtlige 42.2 km. Det lyder i sig selv ikke problematisk, men da jeg kastede op, da jeg kom i mål, og alt smagte af cola geler, havde jeg cola aversion i en måned efterfølgende, og dét er en udfordring, når man normalt er cola zero afhængig og pludselig ikke kunne få sit daglige kick. Så nu kører jeg lidt mindre cola geler, og varierer i stedet for lidt mere i smagene – for ikke at ødelægge noget for mig selv igen 😉

I din søgen efter de rette smage og konsisten, kan du med fordel købe flere forskellige geler i stedet for en hel kasse, så du ikke ender med 20 geler, du ikke kan li.

Fx hos PurePower kan du købe én gel – og så kan du købe én af hver smag til en start.

Lige for tiden er jeg fan af solbær og appelsin geler fra PurePower – måske det også er noget for dig. Du kan finde dem her.

Geler til træning
Energi til træning

Artiklen indeholder affiliate links

Mine anbefalinger til energigeler til træning

Det er vigtigt, det er noget, der ikke smager grimt, og samtidig skal det være en konsistens jeg kan få ned uden at være afhængig af vandindtag.