Jeg hedder Camilla Lykke, jeg er 32 år og bor i Ebeltoft, udover at være triatlet arbejder jeg som selvstændig personlig træner og har været det siden 2016. Jeg har udendørs holdtræning, hvor jeg året rundt, uge efter uge i sidste snart 8 år, har trænet flere 1000 hold i funktionel træning med et twist af crossfit.
Ved siden af har jeg online coaching, hvor jeg hjælper triatleter og løbere med at nå deres sportslige drømme.

Derudover arbejder jeg som freelance online kommunikations konsulent. Jeg laver hjemmesider, hjælper virksomheder med at producere indhold til sociale medier, nyhedsmails og hjemmesider, og rådgiver i online markedsføring og strategi.

Jeg har dyrket triatlon siden 2015, hvor jeg kørte min første kvarte og halve ironman. Jeg har altid dyrket sport, og har spillet både fodbold og håndbold. Sport har været mit frirum. Og senest har jeg fundet ud af, at træning og motion giver mig et mentalt overskud, som gør, jeg kan håndtere min sociale angst. Og det er blandt andet dét, der motiverer mig til at træne – min egen mentale sundhed, men også at inspirere andre, og vise andre med samme udfordringer som mig, at der ikke er noget vi ikke kan, på trods af en diagnose eller livsudfordringer.

Det har grebet lidt om sig med tiden, da jeg fandt ud af, jeg faktisk var ret god til både at træne og køre stævne.
Jeg kørte min første fulde IRONMAN i 2018 i København, hvor jeg vandt min aldersgruppe og kvalificerede mig til VM, som jeg kørte på Hawaii 8 uger efter.

I 2019 kørte jeg min 3. fulde IRONMAN, denne gang på Lanzarote, som er kendt som verdens hårdeste. Her vandt jeg min aldersgruppe og blev 3’er af alle kvinder. Jeg kvalificerede mig igen til VM, men måtte af økonomiske årsager takke nej.

I 2020 var planen at køre IRONMAN Lanzarote igen, og hvis det gik som det skulle, skulle jeg gerne ende øverst på podiet igen og denne gang takke ja til at komme til VM. Men Corona ville det anderledes, og stævnet blev aflyst. Jeg stod i min livs form, men det var der ikke meget at gøre ved.

Herefter valgte jeg at trække stikket på den instense triatlhlon træning, og arbejdede igennem.

I 2023 fik jeg igen lyst til at køre tri, og jeg begyndte langsomt at få struktur på min træning igen. Målet var IRONMAN Portugal 2023 i oktober måned.
Jeg gik i intens træning for at blive klar til at gøre det godt – målet var klart: jeg ville være med helt fremme.

I 8 måneder trænede jeg 15-20 timer om ugen, og fik på vejen hevet en 2. plads hjem til DM i kvart ironman i Aalborg i juli, og endnu en 2. plads i kvart ironman i Silkeborg i august.

Den 22. oktober kørte jeg IRONMAN Portugal, hvor jeg blev 2’er i min. aldersgruppe og 3’er af alle kvinder. Jeg løber hurtigste marathon af alle kvinder i tiden 3:08t.

Jeg har en drøm, en vision og en målsætning om, at jeg stå øverst på skamlen, når jeg kører IRONMAN 2024.
Den mængde træning det kræver at indfri det mål, gør det ikke muligt samtidig at kunne arbejde 37t/uge ved siden af. Derudover vil det kræve at jeg kan komme på træningslejr, hvor jeg kan komme ned og køre i nogle bjerge. Den træning jeg kan få i bjerge – både det at gøre op, men bestemt også det tekniske i at køre godt og hurtigt ned, er én af de ting, der kan være med til at gøre forskellen på en 1. og 2. plads.

Jeg cykler godt, det fik jeg bevist til IROMAN Lanzarote 2019, hvor jeg satte hurtigste cykeltid på de 180 km af alle kvinder (ag). I optakten til den IRONMAN havde jeg haft en masse tid i bjerge forinden, og jeg er derfor overbevist om, at selvom Mols Bjerge skal køres tynde igen i 2024, så har jeg brug for at træne især det tekniske i at køre godt på nedkørslerne.

I 2024 kunne det være lækkert igen at stille cyklen som den første, og så øge forspringet på det afsluttende marathon, i stedet for at bruge et solidt løb på at indhente dem, der måtte ligge foran.

Og det er her vi kan hjælpe hinanden!

Jeres støtte kan være med til at gøre det muligt for mig at få det optimale udstyr, som er vigtigt, når hver et minut tæller. Og samtidig vil I gøre det muligt for mig at komme på træningslejr, hvor jeg kan få cyklet i bjergene. 

Med jeres støtte gør I det muligt for mig at blive ved med at arbejde med at hjælpe andre mod deres drømme. I gør det muligt for mig at blive ved med at inspirere og motivere andre, der drømmer om at udfolde deres sportslige potentiale, men også dem, der er udfordret psyskisk. Der er en vej ud, en vej ind i mentalt overskud – og vise, at vi skal ikke lade os begrænse! Vi kan mere end vi tror.