Sol, bjerge og træning!
Kickstart din sæson med en uforglemmelig træningsuge på cykelmekkaet Mallorca!
Kom med på en fantastisk træningsuge i Mallorcas smukke omgivelser, hvor vi kombinerer struktureret tri-træning, fællesskab og gode oplevelser. Campen er designet til at give dig et markant formboost og ikke mindst motivation til alt det, der venter på dig i 2026.
Når sommerens mål synes langt væk, så kan en forårscamp være det helt rette at træne og sigte frem mod. Og så er det bare fantastisk at få lov at træne i så vilde omgivelser, som vi kommer til på Mallorca!
En uge for dig der elsker at træne
Vi har sammensat en uge, hvor det eneste du skal tænke på er at få din søvn, spise din mad og møde op til de planlagte træninger, lækkert, ik?
Alt er inkluderet: fly, hotel, halvpension, turene er planlagte, du får ruterne direkte ned på din cykelcomputer, der er tænkt på kaffestops, du får set nogle af de mest ikoniske stigninger og områder på Mallorca. Dine løbe- og svømmeture er tilrettelagte, så du får den fedeste uge med mulighed for at give din form et ryk op, inden sæsonen for alvor starter.
Campen er for dig, der dyrker triathlon. Måske har du kørt et par stævner før, måske venter dit første stævne i 2026, men din træning er godt i gang. Du løber mellem 30-50 km om ugen, og cykler 3-4 gange om ugen, og kan svømme 2000 m.
Måske træner du i klub i forvejen og ved, hvor fedt det er at møde ligesidende med fælles intresser at træne med. Måske er du den eneste i din omgangskreds, der dyrker triathlon og du gad godt møde nogen, der har samme interesser som dig.
Campen er en mulighed for at blive presset af andre atleter, men også en mulighed for at udvide dit netværk og potentielt skabe nye træningsrelationer, der også kan noget i Danmark.
Ugen er uanset om du cykler med 150w eller 300w – alle ture bliver med mulighed for at dele os ind i grupper, angribe bjergene præcis i det tempo man har brug for – om det er for at slå rekorder eller bare overleve, eller opleve.
Hvad indeholder campen?
4-5 guidet cykelture
Oplev Mallorcas ikoniske cykelruter – fra kyststrækninger til bjergene omkring Formentor, Lluc og Sa Calobra, inkl. kaffe- og frokosttop.
-
Ruterne sendes til dig før hver tur
-
Vi kører i niveauopdelte grupper efter behov
-
Du skal kunne cykle 100 km på flad landevej (intet krav til hastighed)
40-50 km løbetræning for ugen.
Vi blander ture af off-bike pas, intensitet på track og en længere endurancetur, så vi – alt efter niveau, rammer en ugevolomuen på omkring 40-50 km. En perfekt sammensætning, der giver dig en komplet løbeuge.
Det er derfor en god idé at sikre, at du inden træningscampen ligger på en ugemængde i det leje – og har gjort det i 3-4 uger inden – for at sikre, at du får mest muligt ud af træningen.
25 m pool & open water
Du får 4-5 svømepas fordelt over ugen, fordelt på både 25 bane med mulighed for teknik og sparring, samt open water i det lækreste turkisblå hav 5 minutters gang fra hotellet.
-
Svømmepas tilpasset dit niveau
-
Teknik og feedback
-
Fælles open water svøm
Din træner på turen
Jeg hedder Camilla Lykke, og jeg er triatloncoach med mere end 8 års erfaring i at udvikle både nye og erfarne triatleter. Jeg brænder for struktureret træning, stærke fællesskaber og for at hjælpe atleter med at finde deres næste niveau og forløse deres potentialer – uanset udgangspunkt. Jeg arbejder både med nybegyndere og subelite atleter – og har hjulpet atleter til sub9, sub10 og direkte VM kval.
Jeg er selv aktiv langdistanceatlet, og har gennemført 6 Ironmans, herunder nogle af de mest ikoniske og krævende:
-
IRONMAN Lanzarote
-
IRONMAN Hawaii
Jeg har opnået topresultater som:
-
Overall vinder af IRONMAN København 2024 i tiden 9:06t
-
2. plads overall i IRONMAN København 2025 i tiden 9:05t
Min tilgang til coaching er både faglig, personlig, realistisk og holistisk – og jeg elsker at skabe trygge rammer og tydelig progression – både på hold og i den daglige træning.
Der afholdes fagligt oplæg omkring skadesforbyggende tiltag i træningen og energiindtag. Begge emner giver indsigt i og forståelse for, hvorfor dine træninger er planlagt som de er, og hvorfor energiindtag er så afgørende på mange parametrer, hvis vi skal præstere.
Alt er samlet
Prisen er inkl. fly, transfer, hotel med halvpension + fuldt træningsprogram for en uge
Rejsemuligheder
Dato: 25. april – 2. maj 2026
Destination: Alcudia, Mallorca
Fly: SunClass Airlines
Flytider
Fra Billund
-
Udrejse: Lør. 25. april kl. 07.05–10.00
-
Hjemrejse: Lør. 2. maj kl. 11.20–14.15
Fra Kastrup
-
Udrejse: Lør. 25. april kl. 07.00–10.00
-
Hjemrejse: Lør. 2. maj kl. 21.20–00.20
Inkluderet:
-
15 kg indchecket bagage
-
5 kg håndbagage
-
Lufthavnstransfer t/r
Hotel
Hotel Zafiro Tropic** – Alcudia**
-
Halvpension (morgenmad + aftensmad)
-
Specialized bike station og cykelopbevaring
- Mulighed for cykelleje
-
Sauna, dampbad m.m. uden beregning
Læs om hotellet her:
https://www.spies.dk/spanien/mallorca/alcudia/zafiro-tropic?section=foodAndBeverage
https://www.spies.dk/spanien/mallorca/alcudia/zafiro-tropic?section=sportsRelaxationEntertainment
Pris pr. person
-
Delt 2-vær. lejlighed: 9.195,-
-
Alene i 2-vær. lejlighed: 10.595,-
Tilvalg
-
Flymad t/r: 218,-
-
Ekstra bagage (5 kg): 130,-
-
Ekstra bagage (10 kg): 300,-
-
Transport af egen cykel t/r: 1.100,- (begrænset antal)
-
Opgradering til All-inclusive: 1.740,-
-
Afbestillingsforsikring, Gouda: 299,-
-
Rejseforsikring, Gouda: 376,-
Tilmelding
Der er begrænset antal pladser, så der gælder først til mølle.
Send en mail til CL@camilla-lykke og angiv:
-
Afgangslufthavn (Billund/Kastrup)
- Indkvartering (delt / alene)
-
Hvis delt: navn på den du skal dele med
-
Eventuelle tilvalg + evt. ønske om at leje cykel







