6 dages eventyr i Norge

Del på facebook
Del på Facebook

Den der tur jeg altid har drømt

Locations 
  • Preikestolen
  • Kjerag Bolten
  • Trolltunga
  • Vøringfossen
  • Gaustatoppen

 Færge fra Hirtshals til Kristiansand
 Færge retur fra Larvik til Hirtshals

Del 1 af 2 om vores Norges tur. 

Jeg har altid drømt om sådan en tur til Norge, men har aldrig rigtig haft mod til det, eller lige vidst, hvordan man skulle gribe det an. Derfor håber jeg, at skrivet her, kan være med til at inspirere andre til at kaste sig ud i det – for det er bestemt for alle! Også selvom man ikke gider sove i telt. 

Del 2 indeholder lister over og links til udstyr.

DAG 1

Preikestolen
Vi tog færgen onsdag kl. 12:15 fra Hirtshals til Kristiansand, overfarten tager 3.5 time, herefter kørte vi 4 timer for at komme til Preikestolen (271km), hvor vi var fremme ved 20-tiden.
Udover at vide hvilke destinationer vi skulle til, havde vi ikke planlagt noget – hvor vi skulle overnatte osv. Det ville vi ta’ som det kom hen ad vejen, og hvad vi lige havde lyst til. 

Eftersom vi selv havde bil med, var der mulighed for at ha’ den som base, og så pakke vores tasker ud fra, hvor lang tid vi skulle være væk – og derfor ikke skulle slæbe rundt på ALT på alle ture.

Da vi ankom til Preikestolen kl. 20, var der ikke længe til solen ville gå ned, og selvom vi kunne nå op og se solnedgangen, ville vi ikke kunne nå ned igen, inden det blev mørkt. Så vi besluttede os for pakke til en overnatning i højderne, og dermed både få solnedgang og solopgangen fra toppen – og uden en milliard andre turister.

Jeg pakkede min 34L taske med liggeunderlag, sovepose, trangia, noget mad (jeg havde lavet linsegryde dagen inden vi tog afsted, som var frosset ned og lå i en køletaske, som kan sættes til bilen og dermed køle imens man kører), noget varmt tøj og vand.
Lasse havde en lidt større rygsæk med og havde morgenmad i form af feltrationer, telt og mere vand i sin.

7.6 km tur/retur (4 timer samlet er den angivet til at ta’)

Der er teltforbud på selve Preikestolen, som er en kæmpe klippe med udsigt udover Lysefjorden. Men i terrænet omkring den, må du slå op, hvor du vil, så vi fandt et lækkert spot, med udsigt direkte til solopgangen næste morgen – fik slået teltet op i mørke med god hjælp fra pandelamperne.

Vi varmede linsegryden på trangiaen, gik i seng, sov ad helvede til og stop op kl. 4:35, fordi én havde læst, det var dér solen stod op, én havde bare glemt at ta’ højde for, at vi ikke var ved havet, og at der lige var nogle bjerge solen skulle over, før vi kunne se den 😉 og en anden (mig) havde glemt kaffen, men det var alligevel den vildeste og mest unikke oplevelse at vågne på en klippe med den vildeste udsigt ud over Lysefjorden. Så fuck kaffe og søvn.

Vi pakkede campen sammen, og gik ned til bilen igen.
Parkering kostede 250kr, og i samme område kan man også leje sig ind på noget fjellstue eller lignende, hvor man kan sove, hvis man ikke har telt med.

Tryk på pilene for at se flere billeder.

DAG 2

Kjerag
Planen var egentlig, at vi ville køre ned og finde en færge, som kunne sejle os til Lysebotn, som ligger 10 km fra Kjerag. Både fordi det skulle være en sindssygt flot tur på Lysefjorden, fordi det ville være lidt hurtigere end at skulle køre (mange steder i Norge er der ikke bare en direkte vej, men man skal tit udenom kæmpe områder på små veje), og fordi det ville være lækkert at kunne slappe af på færgen i stedet for at skulle bruge energi på at køre langt.
Men da vi fandt til havnen i Forsand, hvor den skulle sejle fra, viste det sig, at alt var optaget – man bestiller billet på nettet, men det fandt vi ud af for sent, så book plads i god tid for at være på den sikre side. Vi måtte derfor køre ca. 3.5t i stedet for en sejltur på 2.5t. Det viste sig heldigvis at være en sindssygt flot køretur – lige som de fleste andre steder også.

Vi nåede til Kjerag ved 16-tiden – her betaler man 300kr for at holde på parkringspladsen, hvor der også er toiletter, restaurant/cafe og noget turistinfo.
Turen var angivet til at ta’ 5 timer, så vi havde liiidt travlt, hvis vi skulle nå det inden solnedgang, og også gerne ville nyde udsigterne lidt undervejs.
Vi pakkede hver vores lille rygsæk (jeg har en 22l), med en ekstra trøje, jakke, pandelampe, et måltid hver fra feltrationen og vand.
Terrænet er SINDSYGT – du starter med at gå de første 500 m på noget, der minder om en kæmpe sten, glat overflade og virkelig stejlt. Der er banket nogle jernrør ned i stenene, hvor i mellem, der sidder nogle kæder, så man har noget at trække sig op i, og ligeledes ned ad, har noget at kunne holde igen i. 

Man kommer igennem de vildeste stigninger, med udsigter der slet ikke kan beskrives, og som billeder slet ikke yder retfærdighed. Med rindende vand fra sneen på toppene, der kan fyldes i dunkene, når det medbragte vand slipper op, behøver man ikke slæbe flere liter med nede fra.

 

Stierne er markeret med røde T’er undervejs, men det kræver man er vågen, holder øje og ikke går alt for meget i egne tanker, for vi var flere gange nødt til lige at stoppe op, gå lidt tilbage og finde tilbage på sporet igen.

Vi nåede toppen og bolten efter 1:46t, så der havde været god fart på, og endda med en lille detour undevejs.
Efter Lasse havde fået taget de billeder han skulle ude på stenen – hvilket jeg sprang over – spiste vi vores medbragte aftensmad.
Tilsæt vand i poserne, vent i 5 minutter, spis. Alt smager godt med sådan en udsigt foran sig. 

Nedstigningen tog 1:22 min., så der var også god fart på – vi kan begge godt li’ at løbe, og nogle af stederne var det næsten nemmere at sætte i løb nedad, end at skulle bremse og gå sidelæns. 

Det var fedt – risky, men fedt! 😉

Da vi nåede ned igen var kl. ved at nærme sig 20, og vi skulle finde ud af, hvor vi skulle sove.
Jeg drømte lidt om et bad – efter 2 dage med hikes i 25 graders varme var der blevet svedt igennem flere gange, og vi endte med at køre de 7 km hårnålesving ned i bunden af bjerget, hvor byen Lysebotn ligger – en lille flække i en dal mellem alle bjergene, der nærmest kun bestod af et færgeleje og en campingplads lige ud til fjorden, klods op ad bjergsiden (se billede i diaset)

Vi besluttede os for at købe en overnatning her, noget der på ingen måder minder om campingpladser som vi kender det herhjemme – fandt et spot med udsigt lige ud til fjorden.
Det kostede 250kr.

Da én af præmisserne for at jeg – som lider af social angst – kunne ta’ afsted på sådan en tur var, at jeg skulle ha’ mulighed for at overnatte i eget telt, da min krop og mit nervesystem har brug for ro og fred, for at kunne klare at være social og være på så intenst i mange dage, var det en fin løsning med sådan en overnatning her.
Campingpladsen havde også hytter, så her ville der igen være mulighed for at leje sig ind i sådan en, hvis man ikke har telt.

DAG 3

Hviledag & kurs mod Trolltunga
Vi sov lidt længere end til kl. 4:35, lavede god morgenmad på trangiaen og drak kaffe ved en smeltevandsfos lige ved siden af pladsen, hvor vi havde sovet.

Vi pakkede tingene sammen, og skulle nu bevæge os mod Trolltunga i bil – en tur på omkring 5 timer, hvis vi ikke holdt pauser. Og selvom det er langt at køre, eller lang tid at bruge i bil, så er det stadigvæk en måde at opleve naturen på, og man får set en masse forskelligt.
Det er egentlig ikke fordi afstandene er så vilde, men vejene gør, at man ikke kan køre særlig stærkt – flere steder er der kun plads til én bil, så møder man en modkørende, skal det lige times med en lomme eller, at én af bilerne holder stille imens. That’s Norway to you!

Vi holdt stop ved en af de mange søer – tænk at køre i 1000 meters højde og køre forbi den ene rene sø efter den anden. Vi spiste et måltid hver fra en feltration, og hoppede derefter i det klareste og koldeste vand. Så var vi klar til at ta’ det sidste ryk mod Tyssedal/Trolltunga

Da vi ankom til Tyssedal var klokken ved at være mange, men vi besluttede alligevel at køre op ad bjerget, hvor vandreruten starter, for at tjekke ud, hvad der skulle ske. Vi havde stadigvæk ikke besluttet, hvor vi skulle sove, og jeg tror, at Lasse havde håbet lidt på, at vi skulle gøre oppakning klar og starte vores tur allerede til aften, og så ta’ en overnatning undervejs, lige som på Preikestolen. Men min krop (mit nervesystem) havde brug for at få fred og blive ladet op, og det sker kun alene, og det ville være alt for meget at slæbe to telte med op, og set i bakspejlet, er jeg også glad for, at vi ikke endte med at gå op med fuld oppakning, for det var fanme en hård tur i forvejen. 

Der er to forskellige muligheder, hvad angår længden af turen til Trolltunga.
Man kan køre op og holde ved P2, hvor der er 27 km tur/retur. Eller ta’ en shuttlebus til P3, hvor der er 20 km tur/retur. Der går også busser nede fra Tyssedal, som kan køre én op til P2, hvis man ikke vil ha’ bilen med op og betale for parkering.
Turen er sat til at vare 10-12 timer, hvis man går den helt lange.

Vi endte med at blive enige om at søge ned ad bjerget igen og finde noget overnatning nede i Tyssedal – det var nemmere sagt end gjort, og besluttede os for at køre 8 km tilbage, hvor vi kom fra, til Odda, hvor vi fandt en anden fin campingplads – igen med udsigt til bjerge på begge sider og lige ned til den flotteste fjord.
Jeg kunne få mit telt op – og lige få mulighed for at give kroppen lidt ro, hvilket bare er et livsvilkår, jeg har lært at acceptere, hvis jeg gerne stadigvæk vil kunne deltage i ting. Og kæmpe skulderklap til Lasse for at være så forstående og tålmodig.
Vi lavede pasta og gnocci på trangiaen, blandede det med pesto, og delte en øl – godtkendt 3. dag. 

Tryk på pilene for at se flere billeder

DAG 4

Trolltunga,
Da vi havde bestemt os for, at vi skulle gå den lange tur (27 km, som er angivet til at ta’ 10-12 timer), skulle vi tidligt op og afsted. Vi fik hurtigt pakket campen sammen og afsted mod P2, ca. 12 km. Vi betalte 500kr for at parkere.

Vi fik pakket hver vores lille taske igen – godt med snacks, en jakke (vi vidste ikke, hvor koldt det ville være), et par lange bukser og vand.
De første 4 km var på asfalt i stejle hårnålesving, hvor efter de næste 4 var omend endnu mere stejle, og i ujævnt og udfordrende terræn. Herefter fladede det lidt ud og blev mere moderat. En vanvittig flot og hård tur, og som sagt, er jeg glad for, vi ikke havde fuld oppakning med, da det var rigeligt hårdt at gå med den lille taske.
Men omvendt blev jeg (vi) også en smule misundelige, da vi kom forbi et sted, hvor flere havde slået telte op – det må blive næste gang, hvor man ikke lige har både Preikestolen og Kjerag stigningerne i benene.

Vi nåede toppen og blev noget overrasket over, hvor mange mennesker der var – i sær fordi vi undervejs havde snakket om, at det var overraskende så relativt få mennesker vi mødte.
De stod så alle sammen på toppen i kø til at komme ud og få taget et billede på selve Trolltunga.
For mig havde det været en kæmpe oplevelse bare at opleve udsigterne og naturen på vejen derop, og behøvede egentlig ikke et billede ude på klippen, men Lasse ville gerne, så vi stillede os i kø, og efter 1.5t blev det vores tur – vi fik da også nogle fede og ikoniske billeder med hjem.

Tryk på pilene for at se flere billeder

Vi begyndte nedstigningen, og kendte jo lige som vejen – det er både godt og skidt, når man ved, hvad der venter 😉
Vi fik fyldt vores dunke i et af de mange rindende vandfald/fosser, og fik også lige klasket noget koldt og rent vand i hovedet. Vi har været sindssygt heldige med vejret, +25 grader hver dag, og har på intet tidspunkt om dagen, haft brug for hverken trøjer eller jakker. Så det var nogle varme hikes alle sammen, og med rygsæk på, var man (jeg) gennemblødt stort set allerede fra start – og her er Ashmei merino t-shirtsene virkelig guld værd! De er lette i stoffet, tørrer hurtigt og lugter ikke, uanset hvor mange gange og hvor meget man sveder i dem. 

Nu var vi ved at blive rimelig fortrolige både med fodtøj og terræn, og som sagt før, så kan vi begge godt li at løbe, og er rimelig vante i det, og derfor indbød nedstigningen fra Trolltunga også til at vi lige lænede os lidt fremover og gav los. Og her må jeg bare sige, at mine Brooks Caldera sko brillerede, sindssygt godt greb på selv de mest skrå og glatte overflader. Og selvom flere gloede på os, som om vi var sindssyge, da vi kom løbende ned af klipperne, så var det den fedeste følelse og faktisk meget nemmere end at gå, da det krævede man nærmest gik sidelæns for ikke at skride. Det var helt rart til de i forvejen ristede forlår, at de ikke skulle arbejde så meget for at holde igen/bremse. Men som sagt, det er ikke for alle, og kræver man er vant til at løbe og kender sin krop – det ville fanme være surt at strande 10 km fra mål med en brækket ankel eller det der er værre. 

Vi fandt bare ud af, det fungerede fedt for os.
De sidste 4 km ned ad den asfalterede vej i hårnålesvingene blev taget i løb hele vejen – nu ville man bare gerne ned til bilen – jeg drømte virkelig om en makrel mad med mayo og en kold cola zero 😉

Vi endte med at tilbagelægge de 27 km på 5 timer og 46 minutter, hvilket siger lidt om vores fart, da turen var angivet til at tage omkring 8-12 timer.

IMG_1073 2

Da vi kom ned til bilen på P2 parkringspladsen, fik fødderne luft og vi fik en velfortjent kold cola.
Vi fik skiftet til noget tørt tøj efter et trucker bad, og besluttede os for at køre ned fra bjerget og finde et lækkert spot, hvor vi kunne lave noget aftensmad – pandekager på trangiaen med myseost og syltetøj 😉
Da næste, og anden sidste, stop på turen var Vøringfossen, ville vi finde et sted at sove i nærheden, så vi bevægede os i bil i den retning og ville bare holde ind på vejen, når vi fandt et sted, hvor vi kunne lave aftensmad. Vi fandt hurtigt en rasteplads med udsigt til både fjord og bjerge – og her smagte både makrelmadder og pandekagerne om muligt endnu bedre end de plejer.

Herefter kørte vi mod Eidfjord, og det ville ikke ta’ mere end godt en times tid. Nemt!
Vi gjorde stop ved et Supermarkedet på vejen, der skulle lige tankes op med et par kolde sodavand, og Lasse vidste ikke lige, hvad han skulle bruge 110kr på, så han købte en lille pose kirsebær 😉 Det er omtrent også noget af det eneste mad vi har brugt penge på undervejs.
Kirsebær, pandekage mix og myseost. Ellers er der kun blevet provianteret sodavand.
Vi startrede med at købe 4 1.5 liters vandflasker, som løbende er blevet fyldt, når vi kunne komme til det. 

Der er allemandsret rigtig mange steder i Norge, dog er de begyndt at lave nogle begrænsninger omkring de mest turistede steder, for at undgå at folk fx ligger helt ude på Preikestolen, eller holder parkeret i vejkanterne lige ved opstigningen, men ellers er det rimelig frit.
Dog valgte vi igen en – efter mit ønske/behov – at finde en campingplads, hvor vi kunne overnatte.

Jeg er stadig helt ny i det her sove-ude-liv, og det gav mig en tryghed at vide, at de mennesker, der var omkring os, var nogen, der skulle være der, kontra at sove i skoven, hvor den mindste lyd ville skræmme livet af mig, og jeg ikke ville få lukket et øje af frygt for, at det var nogen, der ikke havde gode intentioner. Omvendt gik det super fint, da vi sov på ude i ingenting ved Preikestolen, og den sidste sat ved Gaustatoppen, men det var et fint kompromis, og måske næste gang, har jeg mod på flere nætter ude i ingenting. Og som sagt før, så er campingpladserne, hvor vi var, på ingen måder noget, der mindede om en campingplads herhjemme – vi følte stadigvæk vi var på “tur”, og ikke på camping.

Vi fandt den lækreste plads lige ned til Øvre Eidfjord, hvor teltene kunne slås op lige ned til vandet.

Vi fik slået teltene op, og blev enige om, at vi havde fortjent aftensmad nummer to.
På med pandelamperne, og så blev der ellers lavet pasta og havregrød på trangiaerne. Luksus!

DAG 5

Vøringfossen
Kort hike på programmet = sove lidt længere end til kl. lort. Der blev dog hurtigt utroligt varmt i teltet, da solen først kom på, så kl. 8 var det op. Og rimelig lækker view at lyne teltet ned og kigge direkte ud på Eidfjord, som ligger flot i mellem to bjergsider, med spejlklart vand.
Den udsigt lavede vi morgenkaffe og morgenmad til, imens teltene fik lov at stå og blive varmet op, så duggen kunne forsvinde inden det skulle pakkes sammen.
(Seriøst verdens fedeste, letteste og nemmeste telt. Tager ikke mere end maks 10-12 minutter at sætte op, og det samme med nedtagningen)

Et bad, luksus! Og så gik turen mod Vøringfossen, kun 8 km fra, hvor vi havde overnattet.
Vi var lidt i tvivl om, hvor vi skulle parkere, da der åbenbart er forskellige muligheder, men vi endte med at køre til toppen af bjerget, hvor de forskellige parkeringspladser lå, og holdte på den øverste, og skulle så bare gå samme vej ned, for at komme til “start”, men igen, uanset, hvor man går eller kører, så føles det aldrig som spild af tid, fordi man bevæger sig rundt i så vilde omgivelser, og nu er vi nok også mest til alt andet end “hvor gærdet er lavest”, så vi gik 2 km ned ad en sti, langs vejen, der førte os til “start” på ruten, som er en meget ufremkommelig tur – det var 2 km på stejle klipper og sten – har aldrig gået så langsomme 2 km. Men vi kom langs fossen, og op til det store vandfald, hvor man har mulighed for at komme helt tæt på, og blive gennemblødt, som vi selvfølgelig skulle 😉
Vild oplevelse – vilde kræfter = voldsom lyd.

Tryk på pilene for at se flere billeder

Vi kendte jo vejen tilbage, det endte med 8 km. 4 ned, 4 op.
Der er mulighed for at komme op på et plateau, hvor man kan se ned over vandfaldet, og se ned på, hvor man lige har stået, hvis man har gået ruten. 

Frokosten bestod af makrelmadder (surprise), og så var vi klar til at begive os mod sidste stop på turen.
Lasse havde planlagt, vi skulle sejle fra Larvik, for ikke at skulle køre samme vej retur til Kristiansand, derfor passede det med, at vi kunne gøre sidste stop ved Gaustatoppen, da det var på vej syd på igen.

Vi havde ca. 3-3.5 times kørsel fra Vøringfossen, 190 km – det siger lidt om vejene man kører på.

Gaustatoppen er finishline på et ikonisk og ekstremt triathlon stævne, Norseman, som Lasse flere gange har overvejet at deltage i. Man svømmer i Eifjord, som tit er så kold, at de af sikkerhedsmæssige årsager ikke får lov at svømme den fulde distance (3.8km), herefter skal de cykle 180 km med en helvedes masse højdemeter – faktisk stort set samme tur, som vi kørte i bil fra Vøringfossen til Gaustatoppen. Derefter løber de 42.2 km, hvor de sidste 10 km foregår i hårnålesving, og så slutter man lige af med at løbe op ad selve Gaustatoppen, som er 5 km og 800 højdemeter, hvor finishline venter, fy for satan!

Vi kørte de 10 km op ad hårnålesvingene, hvor vi havde bestemt vi skulle finde et sted at slå lejr i det fri. Der var en parkeringsplads lige ved foden af de sidste 5 km til toppen, men her kostede det 150kr at holde, så vi kørte videre og fandt et spot, hvor vi kunne holde gratis. Pakkede tasker til overnatning væk fra bilen, og fandt det flotteste sted med udsigt udover en sø i 1100 meters højde. 

Da vi havde slået teltene op, var det aftensmad tid, og her kom Lasse “myggejæger” virkelig til sin ret – for hold nu kæft, der var mange!
Menuen stod på aftensmåltid fra en feltration – jeg fik noget pasta med tomatsovs, som smagte ganske godt. Alt kan skylles ned med en kold Zero. (Længe leve køletasken i bilen!)

Vi gik tidligt i seng, og den eneste larm, var bjergfårene og deres klokke om halsen man kunne høre indtil de også gik til ro, og en eller bjerghøne. (Thank God for ørepropper)

DAG 6
Gaustatoppen
Næste morgen stod den på morgenmåltid fra en feltration (dem kunne jeg godt bruge derhjemme også, de er virkelig gode og nemme!), og selvfølgelig morgenkaffen – den glemmer man ikke i bilen to gange.

Da vi havde pakket teltene sammen (en fordel ved at sove i 1100 meters højde = ingen dug), pakkede vi bilen og kørte ned til betalingsparkringspladsen, hvor turen til toppen startede.

Turens sidste hike – til toppen af Gaustatoppen.

Vi ville begge gerne løbe den (de sidste 5 km), men jeg måtte grundet et svang, der ikke har det godt, sidde den over. 

Lasse nåede de 5 km og 800 højdemeter på lige omkring 50 minutter, imponerende. Og til hans held, mødte han en sød pige på toppen, der bød ham på en kaffe – coffee with a view indeed!
Hun fortalte også, at der i år var faldet så meget sne, at det først var i juni måned, at de kunne komme til toppen igen. Så det skal man lige huske at tjekke op på, hvis man overvejer en tidlig sommertur.

 Da han var sendt afsted, gik jeg 2 km op og løb 2 km ned (fordi jeg ikke kunne lade være, underlaget indbød til det!
Jeg nåede dog lige at nyde udsigten, og selvom jeg kun kom 2 km op, så var det stadigvæk et vanvittigt flot syn, og igen i dag, var vi ualmindeligt heldige med vejret – så klart, så flot, og varmt allerede fra morgenstuden. 

Da han kom ned igen, vi havde fået et trucker bad, og på med rent og civiliseret tøj, var vi klar til at sætte kurs på Larvik. Turen ville ta’ omkring 3 timer, og vi skulle være ved færgen senest kl. 16.30 – vi ville ikke stresse og med tiden på de norske veje, besluttede vi os for at køre i god tid.

Vi nåede også både at få kaffe og opdatere sociale medier inden færgen sejlede kl. 17.30 😉

Lidt trætte, med ømme stænger, fyldt op med indtryk og glæde over en fantastisk oplevelse gik vi ombord på Color Line, som ville ramme Hirtshals om 3 timer og 45 minutter. 

Camilla Lykke

Camilla Lykke

Skriv en kommentar